Nyheder fra den danske producent Halo Tech

Det danske lampefirma Halo Tech blev dannet i 1994, og lige siden har de været indbegrebet af dansk kvalitet og design. Indehaver og designer er Michael Walthersdorff, der i tidens løb har skabt et stort udvalg af smukke og spændende lamper til moderne hjem. Firmaet erobrede det danske marked med storm, og har senere bredt sig også til vores nordiske nabolande samt lande som England, Østrig, Spanien, Tyskland og Frankrig.

Nyheder 2011/2012

Som mange andre virksomheder har Halo Tech i anledningen af årsskiftet lanceret nogle nye lamper til deres kollektion. Der er denne gang tale om to nye serier; Mahattan og Night & Day. Det første navn kommer formentlig ikke bag på Jer, der har en lille kendskab til firmaets tidligere serier, da mange af disse også deler navn med en amerikansk delstat. Tidligere eksempler var blandt andre Seattle, Denver, Dallas, Ohio og nu senest Manhattan.

Firmaet udtrykker selv, at netop Manhattan serien sigtet mod det moderne hjem, og jeg må give dem ret. Med 9 forskellige lampetyper, der omfatter en lysekrone, bordlampe, tre størrelser pendler samt to slags gulv- og væglamper alle i samme unikke stil har Halo Tech igen ramt plet. Designet er spændende og anderledes. Som billederne viser omgives lamperne af metalpinde, som ikke tidligere er set lignende.

Bordlampen i Halo Techs nye Manhattan serie

En overraskelse

 

Se tilbudsavisen fra el-salg : tilbudsavis

Det andet nye familiemedlem Night & Day pendlerne er derimod lidt af en overraskelse. Udover at være en smuk og enkel pendel i tre forskellige størrelser minder den lidt om den lampe, vi her på lampeblog.dk skrev om tidligere i december, nemlig Night Night. Pendlens glas har nemlig en selvlysende effekt, som mange kender fra små stjerne og planeter på børneværelset. Når lampen er tændt, oplades glasset, og når lyset i pendlen slukkes, giver skærmen selv et lys med grønt skær. En hyggelig og anderledes effekt, der ikke lægger sig op af nogle af deres tidligere designs. Dog er det noget, som på lampemarkedet har været undervejs i et stykke tid, hvilket blandt andet også bekræftes af netop Night Night lampen.

Den selvlysende Night & Day pendel